Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Syddansk Vækstforum vil skabe flere elev- og praktikpladser i Syddanmark

Den økonomiske krise rammer især de unge hårdt. Vækstforum har derfor på sit møde den 31. marts 2009 drøftet en vækstpakke, og parterne bag Vækstforum opfordres til at følge op på fire konkrete indsatsområder.

Syddansk Vækstforum ønsker selv at gå i front med en kampagne, som skal øge antallet af elev- og praktikpladser. I Syddanmark er der indgået ca. 600 færre praktikaftaler i år, hvilket er et fald på ca. 37 % i forhold til året før. Det problem skal løses.

Udover den særlige indsats for at nedbringe manglen på praktikpladser, opfordrer Vækstforum alle relevante aktører til at fokusere på:

    • at markedsføre jobmulighederne i Syddanmark. Selvom den økonomiske krise har ramt nogle brancher hårdt, er der stadig mange ledige jobs i andre brancher. Krisen er en oplagt mulighed for brancheskift – både for den enkelte og for samfundet.
    • at nedbringe det store frafald på ungdomsuddannelserne. Det er nu, de unge skal uddannes og det er vigtigt, at uddannelserne gennemføres.
    • at sætte skub i samarbejdet om offentligt byggeri. I det offentlige er potentialet for byggeri og energirenoveringer meget store, og der er en oplagt mulighed for at udvikle virksomheder og medarbejdere til at håndtere energirigtigt byggeri.


Vækstforums handlingsplan vil gøre en langsigtet indsats for at omstille eksisterende erhverv og udvikle nye væksterhverv. Men der er også behov for handling nu og her, og derfor opfordres alle parterne bag Vækstforum til at gøre en fælles indsats.


Siden er sidst opdateret 07-05-2009
Vækstforum

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring