Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Rettelse til Syddanmark vil trodse krisen udsendt 26.1.2009

Ved en fejl havde vi fået placeret en forkert dato i pressemeddelelsen om den Syddanske Erhvervskaravanes tur rundt i regionen.

De korrekte datoer er:

3. februar i Cuben i Christiansfeld,

24. februar i Multihus Tobakken i Esbjerg,

26. februar i Ringe Hallen i Ringe.

Resumé:

Syddanmark vil trodse krisen

Mens finanskrise og økonomisk recession stadig præger dagsordenen i Danmark, Europa og den øvrige del af verden, løfter Region Syddanmarks Vækstforum nu sløret for et arrangement om erhvervsfremme og innovation, Syddansk Erhvervskaravane. Karavanen skal hjælpe regionens virksomheder sikkert gennem stormvejret.

På erhvervskaravanen samler Vækstforum – i samarbejde med Syddanmarks regionale erhvervsudviklingsselskaber – alle lokale, regionale og nationale kræfter på et møde, hvor det for første gang bliver muligt at danne sig et samlet overblik over støtteordninger, aktiviteter, samarbejder, netværk og aktører på hele erhvervsfremmeområdet.

Arrangementet blander korte og kontante oplæg om støttemuligheder med en egentlig erhvervsmesse, hvor regionens små og store projektplatforme, og en række andre udstillere, inviterer til samarbejde, og viser, hvad de har at tilbyde.

Syddansk Erhvervskaravane gør holdt den 3. februar i Cuben i Christiansfeld, den 24. februar i Multihus Tobakken i Esbjerg og den 26. februar i Ringe Hallen i Ringe.

Tilmelding sker gennem Syddansk Vækstforums hjemmeside.



Yderligere oplysninger:
  • Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling; tlf. 2920 1975

Siden er sidst opdateret 27-01-2009
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring