Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Glæde over regeringens sygehusinvesteringer

Regeringen er klar med støtte til et nyt universitetshospital i Odense og udbygning af akutsygehuset i Kolding.

Region Syddanmarks plan blev godt modtaget af Erik Juhl-udvalget, og nu følger regeringen trop. I dag slog sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) fast, at regeringen følger ekspertudvalgets indstilling og giver økonomisk støtte til et universitetshospital i Odense og en udbygning af akutsygehuset i Kolding.

- Jeg er selvfølgelig glad. Det er en stor anerkendelse af Region Syddanmarks arbejde med fremtidens sygehusstruktur, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).


Vi arbejder videre med et akutsygehus i Svendborg

Et akutsygehus i Svendborg er ikke med i regeringens vision for den kommende akutstruktur i Danmark.

- Vi har arbejdet længe og velovervejet med planlægningen af den syddanske sygehusstruktur. Vi ser Svendborg Sygehus, som en vigtig del af denne plan. Og derfor ser vi Svendborg Sygehus som akutsygehus, så langt øjet rækker. Og vi er i gang med at realisere byggeplaner, så det kan lade sig gøre, siger 1. næstformand i regionsrådet og fmd. for udvalg vedrørende gennemførelsesplan for akutområdet Poul-Erik Svendsen (S).


Regering blåstempler placering i Aabenraa

Regeringen har med dagens udmelding givet udtryk for sit ønske om fremtidens sygehusstruktur i Syddanmark. Her er det klart, at regeringen støtter Region Syddanmarks beslutning om at placere det sønderjyske akutsygehus i Aabenraa.

- Det er utroligt glædeligt. Det er et vigtigt signal regeringen sender, så vi kan få ro til at arbejde videre med de beslutninger, der er blevet truffet for Sønderjylland, og så medarbejderne ikke skal blive ved med at gå og føle sig usikre på fremtiden, siger Carl Holst.

- Dagens udmelding fra regeringen er på alle måder tilfredsstillende for Region Syddanmark. Borgerne kan glæde sig over, at vi kan udføre en plan, der nyder opbakning fra regeringen.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Regionsrådsformand Carl Holst (V), mobil: 40 32 52 10.
  • 1. næstformand i regionsrådet og fmd. for udvalg vedrørende gennemførelsesplan for akutområdet Poul-Erik Svendsen (S), mobil 29 20 12 00.

Siden er sidst opdateret 26-01-2009
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring