Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Innovationsuddannelse i verdensklasse til Syddanmark

Syddansk Vækstforum har besluttet at støtte et projekt, der med et samlet budget på knap 25 mio. kr., skal etablere en ny landsdækkende innovationsuddannelse i samarbejde med internationale eksperter. Projektet indgår som et vigtigt led i det syddanske Vækstforums markante satsning på klyngeudvikling.

Projektet hedder RegX, og skal styrke kompetenceopbygning, erfaringsudveksling og netværksdannelse inden for virksomheder, myndigheder og videnmiljøer.

Initiativet er det første af sin slags i verden, og det samtænker de udfordringer, som triple helix aktørerne – offentlige myndigheder, erhvervsliv og videnmiljøer - står overfor i det globale vidensamfund.

RegX er et samarbejde mellem Syddansk Universitet Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Trekantsområdets Innovationsforum, Bitten og Mads Clausens Fond og StrategyLab Inst. for ledelse v. Handelshøjskolen i Århus.

Samarbejde med Harvard og Berkeley Universiteter

Virksomheder og forskere fra en række anerkendte internationale universiteter og organisationer har udtrykt interesse for at samarbejde med RegX. Herunder Kennedy School of Government ved Harvard University, School, Center for Open Innovation ved Berkeley University, Barcelona School of Economics, Upper Austria Cluster Academy og The Competitiveness Institute.

RegX skal have aktiviteter inden for 3 søjler som er vigtige elementer i en succesfuld regional erhvervsudvikling:

1) Open-innovation

2) Regional erhvervspolitik

3) Klyngesamarbejde

Kontaktperson

Regional Udvikling:

Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen, 7663 1975

Fuldmægtig Olav Sønderskov, Tlf. 7663 1088


Siden er sidst opdateret 22-09-2008
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring