Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Baggrund

Region Syddanmark har særlig indsats overfor børneinstitutioner. Børn er særligt følsomme overfor forurening. Mange grænseværdier er fastsat med hensyn til børn kontakt med forurening. Ligger en børneinstitution i et ældre område, er der større risiko for forurening på grunden. Forureningerne består ofte af tjærestoffer og tungmetaller, som ikke er akut giftige, men sundhedsskadelige ved længere tids påvirkning. 

Særlig indsats overfor børneinstitutioner

Børn er særligt følsomme overfor forurening hvad enten den stammer fra jorden, luften eller maden. Når børn leger får de jord på sig. Små børn får jord i munden, fordi de undersøger ting ved at putte dem i munden. Mange grænseværdier for skadelige stoffer er netop fastsat af hensyn til børns kontakt med forurenet jord. Når forureningen overskrider grænseværdierne er det derfor vigtigt at mindske børnenes kontakt med jorden.

Erfaringer viser, at der kan være en forøget risiko for, at jorden er forurenet, hvis en børneinstitution ligger i et ældre byområde, i et område der er opfyldt eller tæt ved en forurenende industri. Forureningen i de ældre byområder kaldes diffus jordforurening og stammer fra mange års menneskelig aktivitet med trafik, boligopvarmning, værksteder og industri mv.

Forureningen består ofte af tjærestoffer og tungmetaller. Stofferne er ikke akut giftige, men de er sundhedsskadelige ved længere tids påvirkning.

Region Syddanmark ønsker derfor, at gøre en særlig indsats over for jordforurening på børneinstitutioner.  Indsatsen skal sikre, at børn ikke udsættes for skadelige stoffer fra jorden.


Siden er sidst opdateret 30-07-2020
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring