Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Vækstforum indstiller flere ansøgninger til Regionsrådet og Erhvervs- og Byggestyrelsen

Vækstforum behandlede på sit møde den 28. november 2007 en ansøgning under handlingsplanens initiativ 15: Vækstiværksættere inden for klyngerne. Growthbooster blev indstillet til støtte med 1.872.750 kr. i Regionsrådet og i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Derudover blev der også behandlet tre ansøgninger til initiativ 1- Syddanske styrkepositioner og initiativ 2 - Spirende klynger, hvor Vækstforum besluttede at indstille TRIN til støtte med 1.052.750 kr. i Erhvervs- og Byggestyrelsen, mens Filmklyngen indstilles til støtte med 250.000 kr. i Regionsrådet.

Der blev behandlet 6 ansøgninger indenfor initiativ 9a – flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, øget opkvalificering af den kortuddannede del af arbejdsstyrken samt etablering af "flere og bedre Job". Vækstforum besluttede at indstille 4 ansøgninger til støtte i Regionsrådet og i Erhvervs- og Byggestyrelsen for samlet 13,5 mio. kr.

Vækstforum besluttede også at indstille de to klynger, Plast Center Danmark og Mekatronik til støtte med henholdsvis 5.925.000 kr. og 577.400 kr.

TCM Denmark der er indstillet som den syddanske regionale satsning 2007 til det statslige program for Brugerdreven Innovation, blev endvidere indstillet til Erhvervs- og Byggestyrelsen til supplerende strukturfondsstøtte på 1.586.800 kr.

Vækstforum indstillede Fonden Syddansk Turisme til støtte i Regionsrådet, om at der bevilges en økonomisk ramme på maksimum kr. 2.510.000 kr. til dækning af engangsomkostningerne.


Siden er sidst opdateret 29-11-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring