Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Forureningerne i Grindsted By

Det tidligere Grindstedværks produktion har givet anledning til forurening 4 steder i og omkring Grindsted By. Fra alle de 4 arealer siver forurening ned til grundvandet. Den største påvirkning af grundvandet sker ved fabriksgrunden og ved lossepladsen.

Forureningerne i Grindsted By

Produktionen fra det tidligere Grindstedværk har givet anledning til forurening 4 steder i og omkring Grindsted By. Det drejer sig om:

  1. fabriksgrunden,
  2. banegravsdepotet,
  3. afløbsgrøften inkl. forsøgslagunen
  4. Grindsted Kommunes gamle losseplads.

Placeringen af de 4 forureninger kan ses på kortet nedenfor.

Klik her for at se i fuld skærm
Oversigtsbillede over de 4 forureninger i Grindsted

Figur 1: Oversigtsbillede over de 4 forureninger i Grindsted, hvor banegravsdepotet, fabriksgrunden og afløbsgrøften er beliggende nord for Grindsted Å, og den gamle losseplads beliggende syd for åen. 

1. Fabriksgrunden

Produktionen på fabriksgrunden begyndte i 1914, men egentlig produktion af medicinalvarer og hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien startede først i 1924. Forureningen på fabriksgrunden stammer fra tidligere tiders spild af råvarer og kemikalier og udgøres hovedsagelig af opløsningsmidler, sulfastoffer og barbiturater. Det må endvidere formodes, at der visse steder under fabriksgrunden stadig findes koncentrerede forekomster af bl.a. opløsningsmidler.

Fabriksgrunden, som dækker et areal på ca. 40 ha, er ikke detaljeret undersøgt, fordi der fortsat er en igangværende virksomhed på grunden. Der er imidlertid påvist en massiv forurening fra fabriksgrunden i det øvre grundvandsmagasin. Forureningen spredes i sydvestlig retning med grundvandet mod Grindsted Å.

2. Banegravsdepotet

Banegravsdepotet ligger umiddelbart nord for fabriksgrunden, og dækker et areal på ca. 8.000 m². Her har virksomheden i perioden fra 1934 – 1962 deponeret stort set alle de affaldsprodukter på fast form, der forekom ved virksomhedens produktion. Af større enkeltposter kan nævnes aktivt kul med stort indhold af kemikalier, gipsaffald indeholdende betydelige mængder kviksølv samt stoffer fra virksomhedens bundfældningsanlæg for spildevand.

En undersøgelse af banegravsdepotet har vist, at depotmaterialet er kraftigt forurenet med tungmetaller, herunder kviksølv, medicinalprodukter og chlorerede opløsningsmidler. Desuden er den underliggende intaktjord og overliggende dækjord forurenet. I undersøgelsen estimeres det samlede indhold i depotmateriale samt intaktjord og dækjord at være ca. 2,3 ton kviksølv, ca. 21,3 ton øvrige tungmetaller, 1 ton medicinalprodukter, 1,5 ton BTEX’er, 0,7 ton herbicider samt 0,1 ton chlorerede opløsningsmidler, i alt ca. 27 ton forurenende stoffer.

Regionsrådet besluttede i 2011 at foretage en afskærmning mod forureningen på depotet. Afskærmning blev udført i 2012 og består i, at der er udlagt minimum en halv meter ren jord over hele depotarealet, så det ikke muligt uforvarende at komme i direkte kontakt med forurenet materiale. Da der er en svag afdampning fra dele af depotet, er arealet efterfølgende plantet til med tornede buske for at minimere adgangen til arealet.

Arealet er en del af en privatejet plantage, og det henligger uden anlagte stier og veje.

3. Afløbsgrøften og forsøgslagunen

Spildevandsafledningen fra virksomheden foregik i perioden 1924-1960 gennem en åben grøft – afløbsgrøften – til Grindsted Å. Den sydlige del af grøften blev rørlagt i 1960, mens den nordlige del blev rørlagt i 1975. Indtil 1951 blev spildevandet ikke renset før udledning til grøften. I en kort periode omkring 1970 udførte Grindstedværket forsøg med rensning af virksomhedens spildevand i et område kaldet forsøgslagunen ved afløbsgrøftens udløb til Grindsted Å.

Undersøgelser af afløbsgrøften og forsøgslagunen viser spor af miljøfremmede stoffer, men generelt er forureningsniveauet ved afløbsgrøften og forsøgslagunen meget lavt i forhold til de tre øvrige kilder.

Den rørlagte del af afløbsgrøften er overdækket med jord og løber under vejarealer og ejendomme, der anvendes til erhverv. Forsøgslagunen er et ubenyttet areal, der en stor del af året er sumpet og vådt.

4. Grindsted Kommunes gamle losseplads

Grindsted Kommunes gamle losseplads, der dækker et areal på ca. 10 ha var i drift fra 1930’erne til 1977. Ud over at have modtaget blandt andet ca. 500.000 m³ husholdningsaffald, bygningsaffald og industriaffald fra oplandet, har lossepladsen i perioden 1962 til ca. 1970 også modtaget ca. 85.000 ton fast affald og slam fra Grindstedværket. En stor del af affaldet blev deponeret i en grube i den nordlige del af lossepladsen. Der er nedstrøms lossepladsen konstateret en betydelig forurening af det øvre grundvandsmagasin. Forureningen spredes med grundvandet i nordvestlig retning mod Grindsted Å.

 

Læs mere om forureningen i Grindsted by på den fælles regionale og kommunale hjemmeside.

Læs "Grindstedmagasinet" der beskriver forureningen i Grindsted by (pdf, 1 MB)

Historiske luftfotos af Grindsted losseplads

Forurening af grundvandet

Fra alle de 4 arealer siver forurening ned til grundvandet. Den største påvirkning af grundvandet sker ved fabriksgrunden og ved lossepladsen. Modelberegninger viser, at det forurenede grundvand strømmer mod Grindsted Å.

Klik her for at se i fuld skærm
Oversigtsbillede der viser strømningen af forureningen i grundvandet fra begge sider af Grindsted Å

Figur 2: Illustration af hvordan det forurenede grundvand strømmer fra de forurenede lokaliteter i nord og lossepladsen i syd mod Grindsted Å.

Grindsted Vandværk indvinder drikkevand fra boringer, der er placeret nordøst for fabriksgrund og banegravsdepot. Der indvindes fra et dybt velbeskyttet magasin. Det vil sige, at drikkevandet indvindes opstrøms for forureningerne, og at drikkevandet i Grindsted dermed ikke er påvirket af de fire forureninger.

Læs om vurderingen fra Miljøstyrelsen af påvirkning af Grindsted Å og Grindsted Engsø fra jordforureningerne (pdf, 5,1 MB)

Fakta om vinylklorid i Grindsted Å

Den mest koncentrerede del af forureningsfanen strømmer til Grindsted Å over en kort strækning. Ser man alene på denne strækning, er udsivningen af vinylklorid 100 kg/år. Ser man på hele strækningen med forurenet grundvand, strømmer der 235 kg vinylklorid ud i Grindsted Å. 

Det højeste målte indhold af vinylklorid i åen er 21 μg/l (vandkvalitetskriterium 0,05 μg/l), hvilket svarer til en overskridelse af kriteriet for god vandkvalitet med en faktor 420. Det gennemsnitlige indhold i åen er ca. 5 μg/l svarende til en overskridelse af kriteriet med en faktor 100.

Vinylklorid i Kærgård Klitplantage

Forureningen i Kærgård Klitplantage stammer, ligesom forureningerne i Grindsted, fra det tidligere Grindstedværket, og også her er vinylklorid et stort problem.

Her strømmer der årligt 1.400 kg vinylklorid under klitfoden via grundvandet. Det bliver gradvist nedbrudt til 1.200 kg, når det kommer op på selve stranden i de små strandsøer og pytter og yderligere ned til 800 kg i selve havet. Det målte indhold af vinylklorid i havvandet ud for Kærgård Strand er 3,28 μg/l (vandkvalitetskriterium 0,05 μg/l), hvilket svarer til en overskridelse af kriteriet for god vandkvalitet med en faktor 66.

I de små strandsøer og pytter mellem klitfoden og havet er der et endnu mere koncentreret indhold af vinylklorid på helt op til 340 μg/l. Når koncentrationerne er så høje sammenlignet med havet, skyldes det, at vinylkloridet hurtigt bliver fortyndet af de store mængder vand i havet. Mængden af vinylklorid i strandsøerne og pytterne svarer til 6.800 gange vandkvalitetskriteriet for havvand.

Der er badeforbud ud for stranden på en 1.400 meter lang strækning, ligesom der er tydeligt skiltet på begge sider af det forurenede område på stranden, hvor det frarådes at bevæge sig ind på det forurenede område. 

Vinylklorid er et farveløst, brændbart, giftigt og kræftfremkaldende stof med et kogepunkt på −13 °C. Vinylkloridet i forureningsfanen fra fabriksgrunden er dannet ved nedbrydning af klorerede opløsningsmidler, som er blevet brugt i store mængder på Grindstedværket, og som også er blevet brugt i store mængder på bl.a. renserier.

Læs mere om forureningen ved Kærgård Kliplantage.


Siden er sidst opdateret 28-08-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring