Skip til primært indhold

Nedsættelse af psykiatrisk dialogforum 2022-2025

Regionsrådet i Region Syddanmark har på sit møde den 28. februar 2022 besluttet at ny-nedsætte psykiatrisk dialogforum.

Regionsrådet i Region Syddanmark har på sit møde den 28. februar 2022 besluttet at ny-nedsætte psykiatrisk dialogforum. Regionsrådet godkendte ved samme lejlighed kommissorium for psykiatrisk dialogforum.

Ud over regionsrådsmedlemmer består psykiatrisk dialogforum af medlemmer, udpeget efter indstilling af patient- og pårørendeforeninger inden for psykiatrien. Derfor er der netop nu åbnet for indstilling af medlemmer til psykiatrisk dialogforum.

Indstilling af medlem kan gøres her

 

I indstilling af medlemmer til psykiatrisk dialogforum opfordres foreningerne til at være opmærksom på, at der foreslås lige mange kvinder og mænd jf. Ligestillingsloven § 10 a. Hvis dette ikke er muligt, bedes foreningerne oplyse om baggrunden herfor.

Såfremt tidligere medlemmer af psykiatrisk dialogforum måtte have ønske om at fortsætte, står det foreningerne frit for at indstille medlemmet på ny.

Frist for indstilling af medlemmer er tirsdag den 15. marts, kl. 12.

Regionsrådet forventes at foretage udpegning af medlemmer til psykiatrisk dialogforum på møde den 28. marts 2022. Første møde i psykiatrisk dialogforum ventes afholdt i regionshuset i Vejle den 8. april 2022 kl. 13.00-15.00.

APPFWU02V