Skip til primært indhold

Aktiv Patientstøtte

Aktiv Patientstøtte er et tilbud om ekstra støtte i en periode til patienter med flere kroniske sygdomme eller andre komplekse behandlings- eller plejebehov. Det er et frivilligt tilbud og rådgivende supplement til den normale behandling og kontakt med hospitalet.

Målet med Aktiv Patientstøtte er, at du som patient med kroniske lidelser opnår højere livskvalitet og færre akutte indlæggelser. Du kan henvises af din hospitalsafdeling, din egen læge eller du kan selv henvende dig til Aktiv Patientstøtte, hvis du er interesseret i tilbuddet.

Efter en henvisning bliver du ringet op af en sygeplejerske fra Aktiv Patientstøtte, så du kan høre mere om tilbuddet. Hvis du takker ja til at være med, får du tilknyttet en fast sygeplejerske, der er specielt uddannet til at lytte og støtte i livet med sygdom. Et typisk forløb i Aktiv Patientstøtte varer 6-9 måneder og tilpasses efter behov.

Ring til Aktiv Patientstøtte på tlf. 65 41 79 07.

APPFWU01V