Lægehuset i Padborg søger en kompagnon
Lægepraksis søger ny lægekollega. Det gode lægeliv findes i Padborg. Læs mere om vores lægepraksis nedenfor.
Der er godt gang i generationsskiftet i Lægehuset i Padborg, men der er fortsat gode muligheder i en af Region Syds største kompagniskabspraksis.
Om praksis
I vores 7 mands kompagniskabspraksis går den ældste kollega på pension d. 01.07.2023. Så hvis du er praktiserende læge og gerne vil indgå i et team i en velorganiseret, velfungerende praksis ser vi frem til at høre fra dig! Indenfor de sidste 3 år har vi i en tid med lægemangel allerede fået 3 nye kollegaer i huset. Vi hører gerne fra dig, hvis du vil være den næste.
Hos os vægtes arbejdsmiljø og trivsel højt og du vil blive mødt med et smil på læben og en god sans for humor.
I et stort, stærkt kompagniskab har vi mange organisatoriske og driftsmæssige fordele om det nu gælder fordeling af de administrative opgaver i en klinik, en lav omkostningsfaktor eller det rent praktiske med f.eks. at organisere de nu opprioriterede sygebesøg i dagtiden m.m.. Ikke mindst giver det os frihed til at organisere vores arbejdsdage således, at der også er god tid til familie og fritidsinteresser.
Vi satser på veluddannet personale og har derfor på deltid ansat to sygeplejersker, en klinikassistent, tre sekretærer og en bogholder. Vores personale er både velmotiveret og dygtige og sammen med vores 1-2 uddannelseslæger og ikke mindst os selv, sætter vi patienten og de almen medicinske kerneopgaver i fokus. Klinikken er akkrediteret i 2016.
Klinikkens beliggenhed (bilkørsel Aabenraa 20 min og Flensborg 10 min) direkte ved den tyske grænse gør at vi udover vores 8500 tilmeldte patienter også har ca. 2000 danske patienter på den anden side af grænsen, som bruger os som læge.
Beliggenheden så tæt på Flensborg har mange andre fordele, som vi gerne vil fortælle mere om ved en uforpligtende snak.
Der har været lægepraksis i Padborg siden 1920. På nuværende adresse har der været lægevirksomhed siden 1970. Klinikbygningen, som ejes af lægerne, er løbende renoveret. Journalsystem XMO.
Kontakt os hvis du kunne tænke dig at indgå i vores team og vil sætte dit præg på en allerede velfungerende klinik.
Kontakt praksis
Kom og besøg os!
Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte os enten direkte på lægehusets tlf.: 74 67 13 75 eller mail doc@docbov.dk
Du kan også kontakte læge Joachim Stahl på tlf.: 0049 1723 4235 33 eller mail stahl_j@hotmail.com
Lægehuset Padborg
Trækobbel 6
6330 Padborg