Skip til primært indhold

Lægehuset i Bylderup-Bov søger en arvtager

Lægepraksis søger en eller to læger der kan overtage praksis. Det gode lægeliv findes i Bylderup-Bov. Læs mere om vores lægepraksis nedenfor.

Har du lyst til at prøve livet i en landpraksis i Sønderjylland eller er I to der kunne tænke jer at få praksis sammen, så skal du/I henvende jer her. Jeg stopper med at praktisere til oktober 2023. Praksis har aktuelt kun én kapacitet, men der er mulighed for, at ansøge regionen om en ekstra kapacitet (0-ydernummer). Se under ledige ydernumre udbudt af regionen. Praksis har indtil for 5 år siden haft 2 kapaciteter, og der er ledige ydernumre i området, og generelt mangel på læger.

Om praksis 

Jeg har en god praksis med godt 2000 patienter. Jeg har lukket for tilgang af patienter. Vi prøver stadig, at have tid til de enkelte konsultationer og en lille snak indimellem om andet end sygdom. Jeg har familier hvor jeg har 3 generationer tilmeldt praksis, og har fulgt den midterste generation fra vuggen, så jeg kender mine patienter. Der er en god indtjening i praksis, også hvis man er to, og den kan sagtens øges. 

Praksis ligger i Bylderup-Bov og har jævnligt uddannelseslæger i form af KBU-læger og alle faser i uddannelsen til speciallæge i almen medicin.

Jeg håber at der er nogen som interesseret, da byen ellers for første gang i 100 år vil være uden læge.

Venteværelse

Kontakt praksis 

Kontakt venligst praktiserende læge Jens-Erik Larsen på mail: laegernebb@dadlnet.dk , hvis du vil høre mere eller besøge praksis.

Lægehuset Bylderup-Bov
Bygade 35B
6372 Bylderup-Bov

APPFWU01V