Lægerne ved Lillebælt i Fredericia søger ansat speciallæge i almen medicin
Lægepraksis søger ny lægekollega. Det gode lægeliv findes i Fredericia. Læs mere om vores praksis nedenfor,
Om praksis
Lægehuset er et kompagniskab fra 2018, hvor der er tilknyttet ca. 6.500 patienter. Praksis har aktuelt lukket for patienttilgang.
Vi har 4 kapaciteter (oprindeligt Regionsklinikken Danmarksgade, de 2 ydernumre fra Lægeklinikken Erritsø samt et 0-nummer fra regionen).
Klinikken ejes og drives af Maja Bjerre Christiansen, Jess Bjerre Jørgensen og Hanne Engelbredt Henriksen, alle 3 speciallæger i almen medicin. Derudover er der ansat 4 sygeplejersker, 1 sosuassistent, 3 sekretærer, 1 servicemedarbejder og 1-2 uddannelseslæger.
Klinikken er beliggende i Fredericias nye sundhedshus (det gamle Fredericia sygehus).
Vi har hjemme på 6. sal i nyrenoverede lyse lokaler med en flot udsigt over Lillebælt.
Klinikken har 2 moderne laboratorier, hvor der varetages blodprøvetagning, EKG-undersøgelse, urinstix-undersøgelse, eget leukocyt- og differentialtællingsapparat, lungefunktionsundersøgelse, Hba1c, INR, sedimentationsanalyse mm. Derudover har vi et ultralydsapparat, som bruges flittigt.
Klinikken har 10 konsultationslokaler samt et akupunkturrum.
Vi vægter højt at alle har pause på samme tid. Der er i lægehuset en fælles frokostordning som vores servicemedarbejder forbereder.
Pr. 1. marts 2019 blev der indført ”Tid Samme Dag”.
Dette vil sige, at patienten enten selv kan booke sin tid online fra kl.18 dagen før eller ringe om morgenen, og få en tid samme dag hvis de ringer inden kl. 11. Akutte henvendelser visiteres hele dagen.
Værdigrundlag og visioner
Ved Lægerne ved Lillebælt tilstræber vi et arbejdsmiljø i hyggelige og imødekommende omgivelser. Vi vægter arbejdsglæde og det gode kollegaskab højt.
Efter- og videreuddannelse har høj prioritet. Vi forventer at alle bidrager til og tager ansvar for lægehusets drift, og vi tilstræber stor fleksibilitet omkring arbejdstider og ferie.
Vi har udarbejdet nedenstående visioner for Lægerne ved Lillebælt:
- Tillid
- Ildsjæle
- Trivsel
- Kvalitet
- Empati
- Evidensbaseret behandling
- Tværfaglighed
- Tilgængelighed
- Respekt
Kontakt
Ved interesse eller spørgsmål kan du kontakte klinikken via mail: laegernevedlillebaelt@gmail.com
eller pr. telefon: 7593 3380.
Lægerne ved Lillebælt
Dronningensgade 97, 6 sal
7000 Fredericia