Film og fotooptagelse for regionens afdelinger
Koncern Kommunikations Team Film og Foto tilbyder regionens afdelinger produktion af professionelle film, fotos og andet medieindhold til bl.a. sociale medier, intranettet, konferencer, info-skærme og offentligt tilgængelige hjemmesider.
Vigtige dokumenter om vilkår og samtykke
Når du bestiller en produktion hos Team Film og Foto, er det vigtigt, at du har læst vores generelle vilkår samt samtykkeerklæringen.
De generelle vilkår findes på siden i foldud - menuen.
Samtykkeerklæringer er ofte nødvendigt, når vi laver professionelle produktioner. Team Film og Foto arkiverer samtykkeerklæringerne forsvarligt, men det er dig som kunde, der skal indhente samtykkeerklæringerne og levere dem til Team Film og Foto.
Udfyld og indsend samtykkeerklæringen (åbner i nyt vindue)
Hent samtykkeerklæringen (pdf version)
Ordningen er brugerbetalt
Vær også opmærksom på, at ordningen er brugerbetalt.
Generelle vilkår
Koncern Kommunikation ved Region Syddanmark informerer hermed om generelle vilkår for produktion af film, foto og andet medieindhold produceret af Koncern Kommunikations Team Film & Foto.
De generelle vilkår vedrørende film, foto og andet medieindhold til ekstern og intern brug, som beskrevet her på siden, er gældende fra 7. juni 2019.
I nedenstående vilkårsbeskrivelse omtales hhv. Kunden, Koncern Kommunikation og Produktionen. Kunden er her den person, der er i kontakt med Koncern Kommunikation med henblik på produktion af film, foto eller andet medieindhold, mens Koncern Kommunikation er dennes fim- og medieproducenter (Team Film & Foto) samt direktør. Produktionen er det slutprodukt, Kunden ønsker leveret af Koncern Kommunikation.
Kunden er i alle tilfælde ansvarlig for, at der i forbindelse med Produktionen er indgået samtykkeerklæringer med samtlige medvirkende, og at alle medvirkende er informeret om det mulige omfang for distribution af Produktionen (jvf. punkt 2.1). Til dette formål skal Koncern Kommunikations skabelon til samtykkeerklæring bruges (link til samtykkeerklæring modtages pr. mail efter indsendt forespørgsel om produktion af film, foto eller andet medieindhold). Inden optagelsernes begyndelse skal samtykkeerklæringer afleveres i underskreven stand til Koncern Kommunikation. Eventuelle omkostninger i tilfælde af medvirkendes tilbagekald af samtykke tilfalder Kunden.
2.1 Produktionen
Koncern Kommunikation og Kunden erhverver sig ret til at udnytte Produktionen på alle måder i journalistisk øjemed og ved hjælp af alle nuværende og fremtidige tekniske metoder samt på alle nuværende og fremtidige platforme samt medier - digitale såvel som fysiske. Som ikke udtømmende eksempler kan nævnes viderebringelse via undervisning, på sociale medie (f.eks. Facebook), på Blu-ray disc og/eller til download via internettet.
2.2 Materialer og optagelser
For fortsat at holde produktionsomkostningerne lave, vil Koncern Kommunikation gerne have mulighed for at genbruge ikke personfølsomt materiale som f.eks. byskilte, panoramabilleder og luftoptagelser. Derfor erhverver Koncern Kommunikation sig ret til på alle måder i journalistisk øjemed og ved hjælp af alle nuværende og fremtidige tekniske metoder, samt på alle nuværende og fremtidige platforme samt medier, digitale såvel som fysiske, at benytte materialer og optagelser af ikke personfølsomt karakter frembragt i forbindelse med tilblivelsen af Produktionen. Koncern Kommunikation kan anvende og genudsende disse materialer og optagelser helt eller delvist - herunder også i andre indholdsmæssige sammenhænge (jvf. Persondataloven §6, stk. 1, nr.1 samt Persondataloven §6, stk. 1, nr.7). Kunden kan i visse tilfælde også få udleveret materialer og optagelser mod betaling.
2.3 Ophavsretsloven
§54 og §56 finder ikke anvendelse for de rettigheder, der er erhvervet i denne aftale.
Via Koncern Kommunikations online formular for forespørgsel om produktion af film, foto eller andet medieindhold udpeger Kunden én ‘godkendelsesmyndighed’, der er dén person, som Koncern Kommunikation kommunikerer med omkring Produktionens journalistiske indhold, form og evt. rettelser/ændringer. Det er godkendelsesmyndighedens ansvar at indhente evt. rettelser/ændringer/kommentarer fra øvrige involverede parter.
Ved afslutning sender Koncern Kommunikation en E-mail til den udpegede godkendelsesmyndighed med et ikkeoffentligt link. Via dette link er det muligt downloade Produktionen i min. 7 dage. Koncern Kommunikation gør opmærksom på, at der uden beregning er én retterunde á maks. 4 timer inkluderet i prisen. Ønskes rettelser herudover, faktureres almindelige time- og/eller dagstakst jvf. Koncern Kommunikations prisliste.
Koncern Kommunikation arkiverer materialer og optagelser frembragt i forbindelse med tilblivelse af Produktionen i 12 mdr. fra Produktionens faktureringsdato. Der kan tilkøbes ekstra arkiveringsordninger. Koncern Kommunikation er ikke ansvarlig for tab af data, der skyldes force majeure.
Koncern Kommunikation anvender til alle filmproduktioner standardiserede introduktions- og afslutningsgrafikker, som består af Region Syddanmarks logo. Derudover anvendes standardiserede navne- og infoskilte. Koncern Kommunikation kan efter egne ønsker justere og redigere introduktions- og afslutningsgrafik samt navne- og infoskilte. Ønsker Kunden et logo eller en animation føjet til introduktions- og afslutningsgrafikken, kan dette tilkøbes (se prisliste; grafik). Dog kræver dette, at kunden senest på første redigeringsdag leverer de nødvendige grafiske elementer.
Produktionen kan aflyses frem til 7 dage før første planlagte optagelse - herefter faktureres det fulde beløb.
Prisliste
Priserne er gældende for Produktion af film, foto og andet medieindhold. Priserne er gældende fra februar 2022.
Prisliste
Opgave | Info | Pris |
---|---|---|
Forarbejde | Møder, research, idéudvikling, manuskriptarbejde | kr. 4.500,- pr. dag / kr. 800,- pr. time |
Filmoptagelser | Opsætning af lys, lyd og kamera, ét eller flere kameraer | kr. 4.500,- pr. dag / kr. 800,- pr. time |
360 graders film | Højtopløselig (5,2K) virtual reality | kr. 5.000,- pr. dag / kr. 850,- pr. time |
Droneoptagelser | Luftoptagelser, op til 120 meters højde | kr. 6.000,- pr. dag / kr. 1000,- pr. time |
Redigering |
Importering, redigering og eksportering. Inkl. én retterunde á maksimum 4 timer |
kr. 4.500,- pr. dag / kr. 800,- pr. time |
Grafik |
Motion graphics, visuelle effekter, 2D og 3D løsninger |
kr. 4.500,- pr. dag / kr. 800,- pr. time |
Musik: vælg mellem Standard / el. Premiumlicens |
Standard: til brug på f.eks. Internettet Premium: til brug til national broadcast |
kr. 500,- pr. stk. / kr. 1.500,- pr. stk. |
Undertekster |
Udarbejdelse af .srt fil, dansk. For øvrige sprog - kontakt os. | kr. 350,-. per minut i filmen. |
Arkivering af råmaterialer |
Opbevaring af råfilm |
Gratis, 12 mdr. fra endt produktion. Herefter kr. 5.000,- pr. TB pr. år |
Minifilm er en film lavet på 24 timer.
Se mere på regionens intranet (kun for ansatte)
kr. 5000,- pr. film / 45.000 for 10 stk.
Fotografering
kr. 4.500,- pr. dag / kr. 800,- pr. time
Redigering af fotos
kr. 4.500,- pr. dag / kr. 800,- pr. time
Portrætfoto (med hvid baggrund)
kr. 500,-
Til lokale og eksterne hjemmesider
kr. 4.500,- pr. dag / kr. 800,- pr. time