Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | Web-tv |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilUdviklingpilMiljø og RåstofferpilStore jordforureninger

Store jordforureninger

44 store jordforureninger i Region Syddanmark

Der er 44 store jordforureningssager i Region Syddanmark, hvor udgifterne til oprydning vurderes at overstige 10 mio. kr. Til sammenligning er der på landsplan 122 store jordforureninger. Det viser en ny landsdækkende opgørelse fra Miljøstyrelsen og Danske Regioner.

Oprydningen prioriteres højest på de 29 jordforureninger, der truer sundheden eller grundvandet, som skal bruges til drikkevand. Kun på én af de 29 store jordforureninger er der endnu ikke igangsat en indsats (Flyvestation Vandel). Det skyldes at forureningen ikke er kortlagt fuldt ud. På de andre grunde er en indsats i gang. Amterne havde opgaven med jordforurening frem til udgangen af 2006, og har allerede brugt ca. 315 mio. kr. på de store jordforureningssager i regionen. Den resterende indsats på de 29 jordforureningerne vurderes at koste knap 300 mio. kr.

Hertil kommer at 14 store jordforureninger truer søer, vandløb og havet. De vil koste ca. 350 mio. kr. at rydde op, samt at en fuldstændig oprydning på Kærgård Plantage vil koste ca. det samme beløb.

I alt vil det koste knap en mia. kr. i fremtidige udgifter, at rydde alle de 44 store jordforureninger op.

 


Siden er sidst opdateret 31-10-2008.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap